tirsdag den 29. april 2014

Dag 30+31+32+33 i Dalat "Byen med det evige forår"

Den 24. - 27. april i Dalat  - Det tog ca. 3½ time med bil, at køre de 140 km til Dalat. 


Bonde med en flok vandbøfler i vejsiden - Et almindeligt syn i Vietnam.


Køreturen fra Nha Trang til Dalat, er en virkelig smuk rute. Især den sidste halvdel af ruten, hvor man kører 
i bjergene. Der fik vi et lille indtryk, af højlandets enorme jungle.
Vi kørte op, op og højere op i bjergene til ca. 2100 meter over havets overflade. For så igen, at køre nedad til Dalat som er omgivet af fyrreskov. Dalat ligger, lige som Sapa i nord 1500 meter over havet, og har derfor også et køligere klima.



Undervejs så vi etniske stylte huse, som er bygget af træ, bambus og spanskrør. 



Rong house - et forsamlingshus for etniske grupper i Det Centrale Højland.


Kort efter holdt vi en lille pause, hvor der sad nogle kvinder fra Cham-folket og vævede.



Det var flotte ting de vævede og syede, og jeg købte et par gaver, til at tage med hjem.



I Dalat og mange andre steder i Vietnam, dyrkes der bananer.


De mange mange drivhuse, var tegn på, at vi var kommet ned i dalen til Dalat.



I det kølige Dalat dyrkes der kaffe, grøntsager, vin og blomster.


Dalat er grundlagt af en franskmand, og er Vietnams svar på Paris. I byen er der mange gamle villaer i fransk stil. 


I baggrunden ses en telefonmast udformet som Eileftårnet.

I Dalat, boede vi på Saigon Dalat Hotel **** Det fineste hotel på hele vores tur.
Vi prøve roomservice en aften, og bestilte isdessert med tre iskugler, jordbær eller chokolade.
Pris pr. isdessert var 50.000 dong + 20% for roomservice - Det var ca, 15 kr pr. dessert. Det var mums og luxus til små penge. 
Moulin Rouge Restaurant i Vietnam - LOL

Avocado sælger

Durians "Smell like hell, taste like heaven" Frugten har tyk ru skind og er fyldt af tårne.
Steffen kalder durians for "tissefrugt" så dårlig lugter den!
Kål

Artiskokker
Æbler og dragefrugter
Andeæg og ...
Suppe
JORDBÆR! Vi købte 1 kg for 12 kr. - De var gode, men ikke så gode som de danske jordbær.

Det var vist et lidt anstrengt smil kontrolløren fik, for nu skulle vi igen med kabelbane. Denne gang for at se Tuyen Lam Padoda.   

Det er da godt, at der er nogen der nyder udsigten.


Tuyen Lam Pagoga er det største aktive budhistiske tempel  i Vietnam. Der bor både nonner og munke, og meget af området er ikke tilgængeligt for offentligheden.




Folk kommer også til pagoden for at arbejde gratis i den kæmpe store have, for til gængæld, at få et sted at bo.



Udsigt til den private del, hvor munkene og nonnerne bor.




Vi fik lige et glimt at to nonner på scooter på vej til byen.


Hvad kan jeg sige...vietnameserne er vilde med Lennart. Han indvilgede i at blive fotograferet sammen med pigen her, som gave ham frugt som tak:-)


Så var det endelig blevet tid til 1 times elefantridetur, som drengene havde glædet sig til. Lennart & jeg lagde ud, og det var ikke uden sommerfugle i maven. 


Hold da op hvor det gyngede fra side til side, når ellers elefantførren kunne få, den 40 årige "dame" til at gå istedet for at plukke grene. 


Turen gik fint og vi synes det var sjovt. Michael havde nu ikke lyst, så jeg fik en ekstra tur sammen med Steffen. 



Hov nu vender vi på tværs af stien - elefanten havde fundet noget der lige skulle plukkes..


Igen på rette vej.. Steffen spørger hvorfor hun ingen stødtænder har? Elefantførren forklarer at det kun er han-elefanter der fødes med stødtænder. Han fortæller også at han har haft hende siden hun var 5 år, altså i 35 år nu. 

Vi ville gerne sige tak for turen til den søde elefant og købte nogle sukkerrør til hende.

Sukkerrør er guf for en elefant:-)





Vi kunne næsten ikke løsrive os, og købte tre omgange sukkerrør for 15 kr. til elefanten. Drengene morede sig virkelig med at fodre hende. 


"en mere..please"
Det var ikke til at stå for. Drengene giver hende flere sukkerrør. "en i munden og to i snablen"




Vi tror hun smiler til os da vi går. Vi smiler ihvertfald til hende, for det var sjov og stor oplevelse for os alle.
Dagen stod i virkelig i børnenes tegn og næste stop var Datanla Waterfall.

For at komme ned og op fra vandfaldet, kunne man enten gå, eller tage roller coasteren. - Det er vist ikke svært at gætte hvad Lennart, Steffen og Michael valgte..

Foto fra op-tilbage turen og jeg tog billedet - Ja jeg gjorde det sørme..:-) dog ingen foto fra nedturen, da havde jeg nok at gøre med at trække i håndbremserne og dog...:-)

Lennart & Steffen synes det var hyl, og fik da også to turer.

Vi sluttede denne dags udflugt med et besøg i Crazy House.
Crazy House er bygget af en vietnamesisk kvinde i samarbejde med en kendt spansk arkitekt. Kvinden er datter af den præsident, der efterfulgte Ho Chi Minh. 

Det "Skøre hus" er en blanding af museum og hotel, og man kan faktisk leje bjørneværelset som ses her.

Det ligner mest af alt et troldeslot fra Grimm´s eventyr.
Tænk - Den gamle dame som byggede Crazy House er nu 75 år og bor her i huset, den dag i dag. Huset er aflåst for offentligheden, men man må gerne gå rundt på hendes tag!

Dagen efter, i samråd med gårsdagens guiden Quanx, tog vi selv en taxa, på jagt efter flere elefanter.
Og det lykkes os jo ganske godt, at se flere af de mægtige og fascinerende dyr. 
 
 
Ved Prenn Waterfall ca. 10 km udenfor Dalat, fandt vi seks store flotte elefanter.
 
 
Udover at ride på elefanter, kunne man også kører med kabelbane og ride på studser!
Ingen kabelbanetur eller strudseridning til os i dag - tak.
Vi var mest interesseret i elefanterne, og ville bare fodre, fotografere og kigge på dem.
 
Her fodrede vi elefanterne med grønne bananer.
 
Og bananerne skal ikke engang skrælles først. 
 
 
"Du er sød, men du er godt nok stor"