Kl. 10.00 kørte vi fra Hoi An mod kejserbyen Hue. Vejen til Hue, viste sig hurtigt, at være en meget trafikeret lastbil rute. Enten overhalede vi kæmpe store lastbiler, eller også kom de drønende i modsat retning. Vi så kun meget få almindelige biler. Jeg sagde vist ikke så meget på turen, især ikke da vi kørte igennem en bjergtunnel på 6,3 km. Luften i bilen blev dårligere, og jeg måtte skubbe tanken om noget med bremselængde for lastbiler fra mig. Men endnu engang, havde vi en dygtig chauffør :-) og 2½ time senere var vi i Hue, i god behold.
Nu forstod vi pludselig hvad forskellen på town og city var. Hoi An vi kom fra var en town, men Hue en city.
Vi boede på Asia Hotel på 9. etage.
Vi havde aldrig set et et badeværelse med vindue i indtil værelset før! Vi synes det var ret "spøjs" men Lennart synes det var mega cool, så han sad i badekaret og nød udsigten ud over byen.
Dag 21 - den 15. april - En pagode og to mausolæer
Efter lækker morgenmad på hotellet (det bedste morgenmad, vi havde fået) mødes vi med Van, som ville være vores guide i dag. Hun viste os først Thien Mu Pagoden, som også kaldes Den himmelske Lady Pagoda er et af de ældste buddhistiske monumenter i Vietnam.
Lady Pagoda (Den hellige kvinde) siges at være opført og navngivet efter et gammelt sagn, om en ældre dame der ofte kom til dette sted. Hun havde forudsagt, at der en dag ville komme en stor leder og bygge en pagode på denne bakke, og at denne pagode vil bringe fred til Vietnam.
Lady Pagodaen er delt op i to sektioner. Først sektion er det 21 meter høje tårn som kaldes
" Lykke og Nåde". Tårnet har syv etager, som man kan se. Van fortæller, at der på hver etage er en Buddha statue, som symbolisere Buddhas syv jordiske genfødsler (tror jeg nok)
Pagogen har også en stor klokke på 2.200 kg, som der ringes til messe med.
Mindestenen som står på ryggen af skildpadden, fortæller om Lady Pagodens historie. Den tunge klokke og mindestenen er fra 1710, og indskriftionerne er på kinesisk, for det var først langt senere at Vietnam fik deres eget skriftsprog.
Skildpadden er et af de fire hellige dyr i Vietnam, De tre andre er dragen, løven og en sangfugl.
Skoene stilles på trappen, inden man går ind.
Her var stille, folk kom for at bede og der duftede af røgelse. Der tændes røgelse spinde til glæde for forfædrene.
Buddhismen er Vietnams største trosretning. I 1963 fik Lady Pagodaen fik betydelig rolle i buddhismen i Vietnam. En af munkene fra Lady Pagodaen, tog sin lyseblå Austin og kørte til Saigon. Der hældte han en dunk benzin over sig selv og brændte sig ihjel. Det gjorde han for at protestere mod styret i Sydvietnam som angreb og forfulgte buddhistiske munke. Denne frygtelige handling blev overskriften i alle aviser, og nyheden gik verden rundt. Vi så den blå Austin han kørte til i Saigon, som stod udstillet i garagen.
I Lady Pagodaen bor der stadig lokale munke og vi kiggede hurtigt ind i deres køkken.
De er barberet skaldet, går i brune dragter og lever et spartansk liv. Men de har smartphones, som alle andre her i Vietnam:-) Det er ofte forældreløse drenge der kommer hertil for, at uddanne sig og leve her nogle år som munk.
Synes lige at dette foto, som er taget af en professionel fotograf skulle med her på Bloggen.
Til Pagogen hører der en dejlig have, med en havedam fuld af åkander.
I haven så vi også Jack frugter, som vi har set rigtig mange af i Vietnam. Jackfrugt er den største træ-båret frugt der findes, og kan veje op til 36 kg.
Jackfrugter er national frugt i Bangladesh (Kom lige til at tænke på min tidligere chef Marius, som pt. arbejder i Bangladesh med asfaltering af Dhaka Lufthavn)
Jack frugten er sød og bruges bl.a. til sirup og marmelade.
Lady Pagogaen har været bevogtet af 12 guardians. Her ses 6 af de flotte træ-skulpturer.
Fra Lady Pagodaen er der en flot udsigt ned til Duftenes Flot. Her ligger den ene farvestrålende dragebåd, side om side med den næste farvestrålende dragebåd.
Det næste vores guide Van viste os, var Minh Mang Mausoleum. Det største og smukkeste af de 7 kejsergrave, der alle findes i Hue området.
Som som de fleste af de 13 kejsere i Nguyen Dynastiet, påbegyndte Kejser Ming Mang også byggeriet af sit gravsted før han døde.
Det tog år fra 1840 - 1843 at bygge Minh Mang Mausoleum og mere end 10.000 mennesker deltog i byggeriet.
Kejser Minh Mang blev født i 1820, og døde i 1840, før hans grav var færdig bygget. I den tid hvor Kejser Minh Mang regerede, levede Nguyen Dynastiet i pragt og havde sin storhedstid.
Udover at kejseren ville sikre sig, at mausoleet fik en vis størrelse og prægtighed. Så skulle det også sikre Kejser Minh Mang et fysisk og holdbart eftermæle. Stedet skulle også være hjem for de mange efterladte koner og elskerinder (konkubiner) Kejser Minh Mang efterlod sig 142 børn, 33 koner og 107 konkubiner.
Når alle dørene i mausoleet én gang om året bliver åbnet for efterkommere af kejserfamilien, kan bjergene ses i den ene ende, og og floden i den anden. Mausoleets lige linjer i det smukke landskab, gør at der hviler en åndelig fredfyldthed over stedet.
Kejser Minh Mang havde også rådgivere. De betegnes som mandariner og ved indgangen/udgangen ses statuer af Kejserens mandariner, og Kejserens ynglings dyr: hesten og elefanten.
PEANUTS/JORDNØDDE PLANTEN ligner kløver lidt.
På vej til det sidste mausoleum, gjorde vi stop ved en "peanut" mark. Van viste os hvordan jordnødderne gror under planten i jorden, i en slags bælg med 2-3-4 nødder i hver bælg.
Det tredje og sidste sted, Van ville vise os, var Khai Dinh Mausoleum, som er det yngste af de 7 kejsergrave. Khai Dihn var den 12. af de 13 kejsere i Nguyen Dynastiet. Han blev indsat som kejser af franskmændene, og regerede Vietnam i ni år. Khai Dinh blev født i 1885 og døde som 50 årig i 1925.
Det tog 11 år at bygge Khai Dinh's gravsted og det blev først færdigt i 1931-1932 ca. 6-7 år efter hans død.
Khai Dinh's Mausoleum er bygget af beton, som blev importeret fra Europa. Mausoleet er arkitektonisk inspireret af europæisk klassisk byggestil.
I 1858-1859 indtog franskmændene det sydlige Vietnam. Senere i 1882 besatte de Hanoi, og i 1883 fik franskmændene magten over kejserbyen Hue.
Vietnam blev en fransk koloni, og franskmændene tjente mange penge på billig råvarer og endnu billigere arbejdskraft. Især minedrift, kaffe- og gummiplantager indbragte store indtægter til franskmændene.
På begge sider af den store trappe, står der forreste række statuer af Khai Dinh´s mandariner, og i bagerste række ses statstuer af hans bønder, hesten og elefanten.
Mindestenen fortæller om Khai Dinh's kejserperiode, og mange meter inde i den til murerede skakt bag mindestenen, ligger de jordiske rester af Kejseren begravet.
Det er Van med den lilla paraply som fører an, og hun er nået op ad den sidste trappe til hovedtemplet.
Luften er meget fugtig og stillestående, og det er stegende VARMT at trave op ad alle trapperne.
Lennart & Steffen gad ikke mere, og Michael indvilligede lynhurtigt i at holde pause i skyggen med drengene.
Selvom mit tøj klæbede til kroppen, gav jeg ikke op, for den forgyldte kejser, ville jeg nu se:-)
Det var da også et imponerende syn, at se hovedtemplet med den forgyldte Khai Dinh siddende på tronen omgivet af mosaikker lavet at glas og porcelæn.
Mosaikudsmykning lavet i glas og porcelæn importeret fra Kina, og europæisk inspireret lofts maleri.
Ved to-tiden var vi tilbage ved hotellet, mættet af indtryk, og resten af dagen slappede vi af på hotellet. Lige overfor hotellet fandt vi en hyggelig og billig restaurant, som endte med at blive vores ynglings spisested i Hue.
Hvert andet år afholdes der Hue Festival. Vi var heldige at være der et par dage under Hue Festival 2014.
Vi købte ikke billetter til de store aften forestillinger, men vi fik set gade-gøgl.
Ved et tilfælde, fik vi os placeret ved startstedet. Det var sjovt at se hvordan gøglerne forberedte sig, med at tage de store drage-løve dragter af og på.
Det kræver to mand at bære en kinesisk dragedragt (der findes mange kinesiske drager i Vietnam, og de ligner en slange med løve hoved) Kinesiske drager betragtes som gode lykkedyr og er symbol på magt.
Det må være hårdt arbejde, at være dragefører - og så i den varme!
Vietnamesiske drager ligner mere det, vi forstår ved hvordan drager ser ud. For vietnameserne er det dragen der bringer regn til afgrøderne. Dragen repræsentere også kejseren, velstand og magt.
Dragerne spiller fodbold.
Cuba og andre Latinamerikanske lande var også repræsenteret.
Der var cirkusklovne på ét hjulede cykler.
Belgiske styltegængere.
Gruppen havde egen stige med, og blev ventetiden for lang, så satte de sig bare ned på et hustag og ventede.
Farvel til Kejserbyen.
Dagene i Hue var nu slut, og næste stop var "Robinson Kruse" øen Whale Island Resort.
For at komme dertil, havde vi besluttet, at vi denne gang ville flyve, det meste af vejen, nemlig fra Danang til Nha Trang. Flyet afgik fra Danang kl. 07.25 mod Nha Trang.
Det betød til gengæld, at vi blev hentet af en taxa kl. 03.30 AM - altså midt om natten! Det var nødvendigt, for at vi kunne nå flyet kl. 07.25 i Danang,
Pyha det var vi ved, at fortryde flere gange undervejs i taxaen, For turen med bil foregik nu i mørke, på den ubehagelige lastbil rute. Vi mødte flere gange lastbiler helt uden lys på!
Taxamanden fik os heldigvis til lufthavnen i god behold. Vi var lettede og betalte ham gode drikkepenge.
Klar til takeoff fra Danang med Vietnam Airlaines.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.