Dag 1 & 2 - den 26. - 27. marts

Vækkeuret ringede kl. 5, for det var i dag, at vores vietnamesiske eventyr startede. Kl. 6 kom min gode veninde Britt og hentede os, og kørte os til Århus H. Derfra køre vi med tog til Københavns Lufthavn. Vi spiste vores madpakke, fik fundet terminal 2 i lufthavnen og tjekket bagagen ind. I lufthavnen snakkede vi med nogen fra en nordjysk højskole. De var en gruppe på 115, ja en hel højskole som var på vej til Indien. De skulle også flyve med Qatar Airways og med samme fly som os, og skulle ligeledes mellemlande i Doha. Flyet så ret nyt ud og der var 9 sæder i hver række. Der var tv skærm i hvert sæde, med underholdning på engelsk og med arabiske undertekster;-) Vi fik udmærket mad 2 gange på de ca. 8 timer, det tog at flyve til Doha. Det var hårdt at sidde så længe, så det var faktisk rart med en mellemlanding, så vi kunne få strukket benene lidt, inden turen gik via Bangkok til Hanoi. (også selvom vi kun ca. var halvvejs)

Vi stillede urene 6 timer frem og kl. 00.25 efter ca. 2½ time i Doha lufthavn, skulle vi med et andet af Qatar Airways mange fly. Flyet lettede kl. 01:25 og så blev der serveret mad igen. Så mellemlandede vi igen, denne gang i Bangkok. Her stod næsten alle de andre pasagere af. Vi skulle bare blive siddende, og så snart den sidste passager var stået af, kom der et rengørings hold ombord, og gik igang på de tomme pladser. Så kom der nye passager ind - Nu gik det rigtig op for os, at vi var i Asien, for nu bestod passagerne af, meget få europæere og rigtig mange asiater. Vi fik serveret lidt frugt og vi landede i Hanoi kl. 14.45. En lang flyvetur uden problemer var endelig overstået:-)

I lufthavnen fandt vi hurtigt vores chauffør Quan, som stod klar med et skilt i hånden med vores navne på. Det var guld værd, at han stod klar til at køre os ind til hotellet i Hanoi. Han var smilende og virkede rar. Han kunne godt forstå lidt engelsk men kunne ikke tale meget engelsk. Pyt med det, for vi er heller ikke "ørne" til engelsk, og så føler man sig ikke helt så "dum" når man kludder rundt i det:-) 

Jeg vil tro, at vi ca. kørte 15 km for at komme ind til Hanoi, som er Vietnams hovedstad. Straks efter at vi drejede ud fra lufthavnen, var der ris marker over alt. Jeg ved ikke hvorfor, men det havde vi overhovedet ikke forventet, at se så tæt på Hanoi. Det var helt sy realistisk at stige ud af flyveren og 5 minutter efter sidde i taxaen, og se de myreflittige markarbejderne med de kegleformede bambus hatte på, arbejde ude i ris markerne. På det mindste lille stykke jord bliver der dyrket noget. På vej til hotellet passerede vi masser af folk på scootere. Smarte unge mennesker på nye scootere med eller uden mundklæde, og med eller uden styrthjelm. Voksne og ældre mennesker med eller uden alt muligt spændt på scooteren eller på cyklen. Man tror det er løgn, hvad der kan spændes på en scooter. Vi så også nogen i bil, endda i rigtig dyre biler, men de fleste biler var taxaer, for ikke mange har råd til egen bil. Det blev endnu vildere, da vi kørte ind i centrum i Hanoi. Total sindsyg oplevelse, for os fra rolige Bøgedal, at komme til en by som Hanoi med 6 mill. indbyggere - Det er flere indbyggere end i hele Danmark! Der dyttes konstant og der er mennesker, scootere og biler overalt. 

Vi blev sat af lige uden for hotellet og sagde farvel og på gensyn til vores chauffør Quan. Han gav os de forud bestilte billetter til vandukketeateret som vi skal bruge i morgen. Quan fik nogle dollars i drikkepenge og blev glad. Ouan kommer og henter os igen, sammen men en engelsk talende guide, i overmorgen på Dag 4, hvor vi skal på by rundtur i Hanoi. 

Vi fik tjekket ind på hotellet og ville som det første finde en pengeautomat så vi kunne hæve nogle dong. Vi fik øje på en Vietcombank pengeautomat lige overfor hotellet, og med et godt greb i Lennart og efter pas på instruktioner til Steffen, krydsede vi gaden. Vi fik hævet 2.000.000 dong (ca. 515 kr.) det er maximum beløb, der kan hæves pr. gang. For at vi kunne komme til at hæve penge i automaten, måtte folk til at flytte sig, for de sad lige foran automaten og op ad gaden, på deres små plastik taburetter ved små borde og drak øl og spiste. Vi var meget trætte og sultne og havde ikke lyst til at bevæge os ud i aftenens trafik helvede. Så vi satte os bare på nogle ledige pladser. Et øjeblik efter kom der en pige, og spurgte om vi ville bestille noget at drikke. Ja vi ville gerne ha' 2 øl oge 2 cola men også noget at spise. Det med at få noget at spise, blev total kejtet, for vi viste ikke hvad vi kunne få, og pigen forstod os ikke rigtigt. Snart var hele forsamlingen involveret i vores forsøg på, at få noget at spise. Ingen af dem kunne tale engelsk, så til sidst sagde vi bare, at vi skulle have det samme som det de andre ved bordene fik. Det viste sig at være et knap så heldigt valg. Det var en slags ok snack nødder, ok knækbrød og så et eller andet pakket ind i palmeblade med snor omkring. Vi spurgte dem, om det var fisk, der var inden i? Det var det ikke, men hvad det så var, kunne vi ikke finde ud af, og de var ved at dø af grin over os. Så var der en kvik ung fyr, som skrev pork på sin mobiltelefon og viste til os. Nu viste vi hvad der var i rullerne, men skulle de pakkes ud, eller spises som de var? Uanset hvad,ville vi ikke spise det. Vi spiste noget af nødderne, noget af knækbrøddet og drak vores øl og vand og betalte og gik. Der var nogen der fik sig et godt grin, og vi gik udmattet og sultne i seng. Håber på bedre held, med valg af madsted i morgen. 

Det vi troede var et gade køkken, var kun gade snack for de lokale og - nej det smagte ikke godt. Lennart piller palmeblade af en rulle og se lige Steffens ansigtsudtryk!